Vel hjemme og ude at rejse

IMG_1261 Jeg har nu været hjemme igen i ca. 8 uger. Få dage efter at jeg kom hjem fra Afghanistan tog vi ud at rejse igen. Denne gang, en romantisk tur for to til Rom. Vi rejste Søndag den 30/3 og havde 4 hele dage i Rom, med hjemrejse fredag. Vi havde en helt fantastisk tur og det var dejligt at kunne være sammen igen, bare os to og den lille som er på vej. Vi fandt nogle rigtig gode resturenter, som serverede noget super lækkert mad som kun rigtige italieneske kokke kan lave det. Der er jo et væld af seværdigheder i Rom og vi kom rundt om meget af det. Vi boede meget centralt og kunne derfor nemt gå til de fleste seværdigheder. Rom viste sig også fra en flot side med gennemsnitlig 22 grader og blå himmel alle dagene, bortset fra fredag hvor vi skulle rejse hjem, der var det meget koldt og blæsende. Et lille “word of advice” til andre, som skulle have lyst til at rejse til Rom og se på byens mange seværdigheder, så lad være med at tage ud og se Sct. Peters kirken eller Vartikanet på en onsdag. Paven holder nemlig messe, hvis han er i Rom og derfor er der sort af mennesker.

Efter en dejlig tur til Rom er det blevet hverdag og jeg er startet på arbejde igen og det er faktisk meget rart at være tilbage i vandte omgivelser.

Turen til Afghanistan har været spændende, sjov, anderledes og lærerig, men det er nu dejligt at være hjemme igen hos Jennie, den lille som er på vej, familie og venner.

Vi er også gået igang med et lille renoveringsprojekt i køkkenet og spisestuen. Vi har længe tænkt at det ville være rart at få lidt mere luft i de to rum og få køkkenet og spisestuen til at hænge lidt bedre sammen. Derfor har vi valgt at ligge halvdelen af væggen ned og dermed få et køkkenallerum. På nuværrende tidspunkt er listeloftet pillet ned og om nogle dage følger væggen mellem køkkenet og spisestuen.

Nå men nok for nu, jeg vil se om jeg ikke kan få skrevet lidt mere i fremtiden… der sker jo trodsalt mange ting i vores liv for tiden.

Leave a Reply