September en begivenhedsrig måned

September en begivenhedsrig måned

September har alt overvejende stået i vores dejlige børns tegn. Vi har, som i jo har læst, fået endnu en lille guldklump siden sidst.  Vi var noget spændt på om Liva skulle blive født på Valdemars fødselsdag. Jennie havde trods alt, termin den 5. og Valdemar har fødselsdag den 8. september.

IMG_5728Men Valdemar fik sin fødseldag for sig selv og blev fejret, som en nu to-årig skal fejres. Vi vækkede ham med fødselsdagssang og Valdemar og jeg gik i haven for at hejse flaget. Valdemar fik vores fødselsdagsgave, en løbecykel og den er han meget glad for og selvom den er købt lidt for stor, er han faktisk rimelig god til at bruge den også uden støtte, men med mor eller far lige bagved bare for en sikkerheds skyld. Inde ved Aida blev Valdemar også fejret og om eftermiddagen kom farmor og moster Janne forbi for at sige tillykke. Og vi fik alle  boller og kakao. I ugen op til Livas fødsel fik Valdemar flere gaver, så kom Liva til verden og så fik han storebror gaver oveni. Bare lige for at toppe det hele så holdt vi familie fødseldag for Valdemar den 25 sep. hvor vi var 18 samlet til fest og valdemar blev fejret med kaffebord, boller og laglage. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige rigtig mange tak for alle de mange pragtfulde fødseldagsgaver, som Valdemar har fået, det er helt vildt og en ting er sikkert han er meget glad for dem alle sammen og leger med både tog og traktor på samme tid.

Ellers kan vi fortælle at Valdemars sprogudvikling for alvor begynder at tage fart, han kopiere hvad vi siger, nogle gange bedre end andre og hans ordforråd stiger dag for dag. Det store hit lige nu er byggemand Bob og her synger valdemar “lidt” med på titelsangen. Vi har også været til åben gård med Valdemar over ved naboen og her stod verden næsten stille for Valdemar, for der var jo ikke bare én men hele to traktore som han kunne komme op i og lade som om han kørte, han var helt vild og ikke til at få ud igen.

IMG_1358Liva kom jo som bekendt til verdenen den 16. september og vi har siden da afholdt barsel/ferie begge to. Det er fantastisk at kunne gå herhjemme og være sammen om at passe og lære lille Liva at kende. Flere har været forbi for at se Liva og hun har fået rigtig mange flotte gaver, som vi er meget glade for og gerne vil sige mange tak for. Som alle små babyer tabte Liva sig i dagende efter fødslen, men amningen går fint og Liva tager fint på og blev set af sundhedsplejersken, 13 dage gammel. Vægten var kommet op på 4450 g så det er næsten 800 g på 10 dage og det er da vist godt gået. Længden er nu 57,5 cm. Valdemar er glad for sin lillesøster, han er nysgerrig og interesseret i hende. Han kravler op og kigger på hende når hun ligger i kravlegården og giver hende kys og knus når muligheden byder sig.

Vi er her sidst i September måned kommet så langt at vi har indbudt nogle ejendomsmægler til at komme og se vores hus. vi mangler stadig nogle enkelte, men indtil videre har det været en god oplevelse og vores umiddelbare formodninger holder nogenlunde stik. Men det bliver spændene når vi skal til endeligt møde med dem alle hvor vi får nogle reelle bud på en formoddet pris på vores hus.

Skriv et svar