Året starter jo næsten med at det er min fødselsdag og vi havde ca. 3 timer sammen til at fejre mig, jeg var nemlig i 12 timers nattevagt.  Men vi udnyttede tiden godt med boller og kakao og så en tur på bones hvor jeg kunne få en gratis fødselsdags menu og det skal man jo ikke kæmme sig af 🙂

Valdemar har været syg flere gange. Først en lille uges tid med diare og opkast, rigtig træls – Jeg måtte tage barnets første sygedag og moster Janne trådte også til for at hjælpe til med at passe Valdemar. Siden hen er han blevet rigtig godt forkølet med hoste og 11 taller under næsen.

IMG_8232Det går stærkt med at lære nyt og Valdemar Snurre rundt om sig selv, skubber hans bil baglæns, kravler op i møblerne og kan begynde at følge opfordringer som at  hente en dåse som står på gulvet og give den til os, give os et knus eller hente hans hagesmæk i skuffen inden spisetid. Valdemar snakker også en masse og vi er gået fra enkelte ord til børne pludren som om han fortæller en hel historie. Aida, Valdemars dagplejemor har lært Valdemar at sige Aida og det siger han rigtig meget lige i tiden men også Nana som er navnet på en pige i dagplejen er populært.

Vi har rigtig nydt vinteren, vi har bygget flere snemænd og Valdemar har fået mange ture på sin bobslæde i indkørslen. Selv om det er koldt så er det nu at fortrække frem for sjap og lign.. Det er jo også rart, når vi har været ude og lege i sneen, at vi kan komme ind til en dejlig varm stue og at pejsen buldre derud af.

Vi har også været inde og se Avatar , jeg to gange, først med Jeppe og siden hen med Jennie da den var så god og ja den skal jo ses i biffen pga. 3D effekterne.

IMG_8271Jennie´s fødselsdag blev en kort omgang, hun blev nemlig syg og derfor ikke til det helt store, men vi fik da fødselsdagsboller og varm kakao med flødeskum. I weekenden sidst i Januar skal vi til dobbelt fødselsdag i Hamborg, Julie og Frederik er værter til en lille fest så det glæder vi os til, håber blot at vejret og ikke mindst vejene er gode når vi nu skal køre så langt.

Du kan se denne måneds nye billeder ved at klikke her eller du kan se denne måneds nye film klip ved at klikke her

Leave a Reply