Den 30 juni ankom jeg til Karup og blev modtaget af både Jennie og Valdemar. Det var dejligt at se dem igen og Valdemar kvittede med at pege og sige far da han så mig komme imod dem, hvorefter han vendte sig om for at se på en rednings helikopter, som var i gang med en øvelse lige i nærheden.

Knapt 2 dage senere hang jeg i luften igen, denne gang med Jennie og Valdemar. Vi var på vej til Mallorca og en uges velfortjent ferie. Vejret var fantastisk og vi var dagligt  nede og bade i middelhavet, dasede på strandsengene og smuttede ud for at  finde frokost eller aftensmad på de lokale restaurenter når vi havde lyst. Vi lejede også en bil nogle dage og kørte nogle ture for lige at se lidt mere af øen end blot stranden. Vi kørte ude og så på nogle flotte bjerglandsbyer, kyststrækningen og Palma de Mallorca. Valdemar syntes også det var spændende med alle de ting han oplevede. Han var ude af bade i havet, køre med tog og han tog også flyveturen i stiv arm (havde fløjet med mor til kbh. inden).

De sidste to ugers ferie blev brugt på at ordne småting i og omkring huset og bare være sammen. Vi smuttede en tur til Ålborg Zoo, som var Valdemars fars dags gave og en smuttur til mormor i grenå. Turen til Ålborg var præget af regn og skyer men regnvejeret klarede en tur i den nye IKEA (som bekendt altid er et besøg værd)  og skyer er til at have med at gøre så vi hyggede os og Valdemar fik set alle dyrene og var meget betaget af dem. I grenå var vi også på stranden men her var vandet ikke rart at bade i det var faktisk pisse koldt men under kom vi.

Sidst i Juli måned startede jeg igen på arbejde igen efter 4 måneder fravær. Det er nu meget rart at være tilbage igen og komme i gang med ens almindelige arbejde. Jennie er gået på barsel og ja i skrivende stund er der ca. 4 uger tilbage til at Valdemar bliver storebror.

Leave a Reply