Vel ankommet til uge 3 efter 14 dage hjemme på vanligt arbejde starter ugen med en masse genopfriskning i form af orienterings march i skoven omkring Jægersborg kaserne. Turen var vel ca.. 8 km lang og vi skulle på turen bruge de færdigheder som vi lærte på de første to uger. Så Radioen blev spændt på ryggen og kompasset blev fundet frem og så gik turen ellers derud af.
Det nye i undervisningen på kasernen var i en dag omkring kemisk, radioaktiv og biologisk krigsførelse og hvilke forholdsregler vi skulle tage i en given situation. Her var der også lagt nogle praktiske øvelser ind hvor nogle af os var figurrenter og de andre skulle lave en top til tå kemisk rensning.
Det var også i uge 3 at vi havde nogle læger forbi for at fortælle om bla.. De traumer som vi kan forvente at se i krigsområder, som fx skudsår og eksplotions skader. Det var et meget spændende fordrag af en af de førende specialister i Danmark. En anden læge lige ankommet hjem fra en udstationering i Irak var forbi for at fortælle os om hvordan det er at være udstationeret og hvad man kan forvente og hvordan ens hverdag kommer til at fungere i lejeren.
I uge 3 var det også bestemt at nu skulle der gøre et eller andet ved de enkelte på holdet som ikke kunne finde ud af at møde til tiden, huske deres ting eller aftaler. Derfor blev der hver morgen uddelt en huskehue som egentlig var en gammel tung hjelm. Og den gik på omgang enkelte skulle have den et par gange før de blev trætte af den og lærte deres lektie. Der var dog enkelte som også måtte stå til en regulær skideballe af vores overordnede før de forstod at når der blev sagt kl. 9 så skulle vi være der kl. 9 og gerne 8.55.
Uge 3 og 4 var også de to uger hvor der virkelig kom gang i det sociale efter vi fik fri… der havde været lidt de første to uger men vi var bare for trætte og alt var meget nyt så vi orkede ikke meget efter fyraften kl.. 21. Men som sagt var dette glemt i uge 3 og 4 her slappede vi af i messen med en pilsner og et spil poker eller bare hyggesnak.
Det store tema disse uger var feltforbinder pladsen. Det er en mini klinik kun bemandet af læger og andet sanitets personel i en krig ville denne være placeret et stykke fra fronten så den ville være rimelig sikker af være i. Der arbejder ikke sygeplejersker her de er alle i hovedlejeren og arbejder på felthospitalet som intensiv, anæstesi sygeplejersker. På denne forbinder plads kan lægen fortage små livredende operationer, som fx anlæggelse af lungedræn, stanse kraftige blødninger samt andet der er med til at stabiliserer patienten til videre tranport til det egentlige felthospital. Dette tema bød derfor på flere praktiske øvelser hvor vi igen var figurrenter for hinanden.
Uge 4 startede med pakning til den forstående øvelse. Vi skulle tilbringe to dage i den danske natur under kun et lille teltflag. Selvfølgelig var vejeret ikke med os og vi tilbragte derfor dagende i mudder og regn… men vi overlevede og havde det faktisk sjovt undervejs for der var også en masse forskellige ting som vi skulle igennem… jeg nævner i flæng… Et besøg i gaskammeret, på den militære forhindringsbane samt feltforhindringsbanen, lejeren blev fiktivt bombet midt om natten og vi skulle løbe i shelter for at redde os selv. Vi skulle sidde vagt ved vores biler, klatre over tov over en sø, kaste med øvelses håndgranater og en masse mere, vi var konstant i gang og øvelsen sluttede med at vi havde en feltforbinder- plads- øvelse som stod på i 4 timer..jpg)
Da den var ovre, havde jeg pga. vagt om morgenen været i gang i 21 timer og jeg var klar til at gå i seng… men vores overordnede syntes lige han ville prøve os af så han sagde at vi skulle ud på et lille 10 km orienterings løb… jeg tror alle var så trætte og ligeglade at vi bare nikkede og sagde ja og var klar til at gå da han lod os slippe så vi kunne komme i seng… efter ca. 5 timer på langs var det så tid til at pakke lejeren sammen og køre hjem… men for at afslutte øvelsen blev vi sat af ca. 18 km fra kasernen og skulle så gå hjem… og det går ud over ens fødder… jeg havde ikke troet at jeg skulle komme til at gå på dem igen efter den tur men det var ikke så slemt efter en nat på langs i en dejlig seng på mit værelse.
Torsdag aften var der planlagt en afslutnings middag med tre retter mad og en efterfølgende fest… maden var som sædvanlig helt fantastisk og efterfølgende festede vi til den lyse morgen og ja nogle af os blev vist lidt fulde og der var et helt særligt natløb om en flagstang kun iført vores basis og intet anden som medførte at billeder blev slettet. Men vi hyggede os og havde det sjovt.
Fredag morgen var til gengæld en anden sag… jeg blev vækket 4 min. før vi skulle møde og smed tøj på og nåede ned påklædt på 6 min med totale tømmermænd og en ånde som fortjente en stor pakke tyggegummi (hvilket jeg fik af min sidemand). Nå men fredag efter appel kunne jeg så smutte op på værelset og få resten af mit tøj på skjorte og strømper m.m. og få det hele til at side bare lidt pænt.

Resten af dagen gik med at evaluere kurset og så var det tid til at tage hjem og ja hjem-turen var noget for sig selv… en mand med en rygsæk, to køjesække, en lille taske og en taske med privat tøj… ja det gik, jeg kom hjem til dejlig varm suppe som Jennie havde lavet til os…
Efter en hurtig fri weekend tog jeg igen til København til anden uge i mit basis kursus… Uge 2 var i høj grad mere fysisk end den mere teoretiske uge 1. Førstehjælpen gik i denne uge videre da vi havde handle- baner hvor vi blev udsat for forskellige senarier, hvor der var en figurent som var kommet til skade enten med åbne ben brud, store blødninger, brand/eksplosions ulykker eller hjertestop. Vi havde 7 min på hver ulykke og fik så en tilbagemelding på vores handlinger, dette var rigtig god træning. Sidst på ugen var vi så til handleprøve og det fungere på samme måde som øvelserne tidligere på ugen. Hele holdet bestod, jeg fik guld mærke og det kan jo ikke gøres bedre.
Ellers ja så gik ugen med at være på en lille mini øvelse i en skov i nærheden af Jægerspris. På øvelsen som varede fra tirsdag eftermiddag til torsdag eftermiddag. Natten til onsdag sov vi på en kaserne i nærheden af Jægerspris, her blev der lige lidt tid til en hyggelig pilsner. Onsdagens program stod på Skydning med pistol, lidt praktiske øvelser i førstehjælp, lidt mere skydning og så sluttede dagens program med henholdsvis opbygning af en lejer til at sove i og lidt CBRN (førstehjælp ved angreb med kemiske våben)
Om aftenen stod maden på felt rationer og madlavning over åben ild midt i skoven, efter spisning skulle vi på orienteringsløb… godt og vel 5 km rundt i skoven omkring vores lejer. Efter løbet stod den på ro i vore soveposer under et lille teltflag eller også kaldet en bivuak. Det blev en kold nat ca. -5 til -8 grader. Torsdag sluttede øvelsen med lidt mere skydning og mere CBRN og så hjem til oprydning efter øvelsen og rensning af pistoler og andet materiel og så var det tid til et bad og afslapning.
Fredag efter førstehjælps prøven var det hjem til Viborg.
Ved udgangen af Januar måned startede jeg på basis kursus på Jægersborg kaserne. Det var et led i klargøringen, nu hvor jeg har skrevet kontrakt med forsvaret som sygeplejerske ved den danske internationale brigade.
Ankom Søndag aften til kasernen og efter 5 timer i et tog var det kanon dejligt at der var natmad og så op og finde et godt værelse… dog kunne sengen godt være lidt bedre, men alt i alt er det et godt værelse.
Jeg vil ikke gå i detaljer med de enkelte dage men vi har i den første uge haft MEGET lange dage med undervisning fra kl. 8 til kl. 21. Vi er blevet undervist i en masse førstehjælp og det gælder ikke bare hjerte/lunge redning men alt lige fra blødende sår, store som små, forgiftninger m.m. og selvfølgelig alm. hjerte/lunge redning. Så har vi fået udleveret vores basis udrustning og har haft pistol træning samt blevet undervist i førstehjælp i forbindelse med kemisk eller radioaktiv katastrofer. Sidst på ugen har vi haft lidt om hvordan man kommunikere med en radio.
En ting som vi ikke kan klage over er forplejningen under opholdet… det har været helt fantastisk mad vi har fået hver dag. Jeg kan i flæng nævne : rejesalat med masser af store rejer, mørbrad i fad, rødspætter med spinat, forskellige stege og masser af salat og frugt. Vi går ikke sultne i seng da der er både morgenmad, formiddags kaffe (med frugt), frokost, eftermiddags kaffe (med frugt og kage), aftensmad (to retter) , aften kaffe (med frugt) og tilslut natmad/frugt.
På holdet er der 9 polske læger som er blevet ansat af forsvaret. de har været igennem et langt forløb med intensiv dansk undervisning men de har brug for at lære det i en mere almindelig hverdag og det bære dagende præg af da der ind i mellem opstår misforståelser, men det bliver bedre. Det var jo lidt sjovt at Danmark skulle spille håndbold mod Polen så det måtte vi lave til et fælles arrangement og fik fri torsdag aften så vi alle kunne gå i auditoriet og se kampen sammen… det var rigtig godt og hyggeligt.
I dag er det Jennies fødselsdag, hurra hurra hurra – ja hun sikrede sig en ordenlig fest. Faktisk holdt vi fest i to omgange for mindre kunne jo ikke gøre det.
Fredag (på selve dagen) var det venner som var inviteret til spisning og der tilhørende hygge og lørdag eftermiddag var det familie som kiggede forbi denne gang til kaffe, kakao og hjemmelavede boller 
Der er lagt lidt billeder fra festen fredag klik her for at se dem
Ja, nogen vil nok bemærke at denne side ikke ser ud som den plejer… det er fordi jeg (Jacob) ikke kan lade være med at nørde og lege med nye muligheder. Derfor ville jeg lige prøve dette Blogging system kaldet “Wordpress” af, for at se om det kunne løse nogen af de problemer jeg oplever med mit eget design, så ja nu leger jeg en tid og ser hvad det bliver til.
Ja nu er bloggen ved at være oppe og køre – der er stadig nogle småting som driller men ikke noget vigtigt som skal holde mig fra at skrive lidt til siden. Vejeret er ikke hvad det har været ,dette billede er taget den 31.12.06 om formiddagen og ja jeg tror der var omkring 8 grader udenfor – det var dog godt for en ting for det gjorde det nemlig muligt for os at pynte op til aftens fest i vores udestue (udestuen er ikke isoleret)
Jennie og jeg havde budt til fest og vi samlede venner fra nær og fjern. Alle kom omkring kl. 17 og så var det jo tid til Dronningens nytårstale og herefter gik vi til bords for at få en masse god mad. Lene havde kokkereret og lavet en super Tunsuffle som var rigtig lækker og smagte helt fantastisk godt… faktisk så godt at den gik rundt 2-3 gange og der blev næsten spist op. Med alt det i maven var det tid til en ryge/krudt pause og vi smuttede næsten alle ud for at sende en raket til vejrs. Forretten veloverstået var hovedretten næsten færdig. Her var menuen mørbrad i fad med flødesovs og ris – rigtig godt (nemt når det er mig selv som har lavet det), men også her blev der spist godt til. Men ingen nytårs aften uden en lille smule alkohol… alle havde medbragt deres eget og vi delte det som kunne deles og fik på den måde også prøvesmagt en håndfuld gode import øl. Resten af aftenen var der alm. pilsnere i køleskabet, sprut i barskabet og selvfølgelig champange kl. 24. Efter en behagelig pause fra maden gik vi igen til den over en kanon dejlig isdessert som Lars og May Ling havde fundet på i dagen anledning… jeg kan selvfølgelig ikke i skrivende stund huske hvad der var i den, men jeg mindes en god is med passionsfrugter og isvafler
Nytåret skåles ind og dette lidt alternative billede har fanget os alle: Jeppe og jeg i forgrunden, bagerst står Lars, May Ling, Lisbeth, Lene med Asbjørn og sidst Jennie. Lisbeth havde den fornøjelse at stå for bla. natmaden… men den blev aldrig spist for ingen tænkte på mere mad på dette tidspunkt. Men da alle var taget hjem eller gået i seng snuppede Jennie en enkelt hotter inden hun også gik til ro. Men alt i alt så havde vi en rigtig sjov aften og alle hyggede sig og havde det sjovt. Yderligere billeder kan ses ved at klikket på billeder i menuen til højre eller du kan se alle billeder ved at følge dette link (du skal have et brugernavn til kongbak.dk for at kunne se billederne)