Familie tur til Randers regnskov

Familie tur til Randers regnskov

Modsat sidste år så stod påsken på arbejde, arbejde og arbejde, faktisk var vi på skift afsted på job hele påsken, så der var ikke megen tid til at slappe af med familien hjemme. Vi havde på Intensiv en overbelægning på næsten 80% i løbet af påsken så der var ikke nogen mulighed for at få lidt fri.

Randers regnskov var rammen om en fælles familie udflugt sammen med Lars, May Ling, Sylvester og Felix. Vi havde længe talt om en tur i Ålborg Zoo men med sidste års erfaringer med ustadigt vejr så valgte vi Randers regnskov i stedet. Vi ankom ved åbningstid og kunne i nogenlunde ro og mag gå en tur igennem de tre kupler og det var faktisk ret spændende men masser af frit gående fugle, aber, flagermus, sommerfugle og ja selv store slanger kunne man komme helt tæt på i slange templet. Ungerne hyggede sig alle sammen og specielt komodovaranen, hajerne, de store fisk og krokodillerne syntes at fange specielt Valdemar og Sylvesters opmærksomhed. Frokosten var hjemmebragt og efter en is i regnskoven pakkede vi bilerne og smuttede en hurtig tur i Ikea for lige at shoppe lidt og ikke mindst få nogle billige franske hotdogs og lign.

120430_IMG_3342

Vi skal på ferie, en uge All incl. i Side Tyrkiet. Vi har længe talt om at skulle ud og rejse men da ferie midlerne ikke er til sommerferie i høj sæson så må man jo kigge lidt før og lidt efter. Det passede os bare bedst før sommerferien og derfor drager vi alle til Tyrkiet sidst i maj i en uge.

Liva snakker og smakker, for det meste er det bare lange sætninger som sikkert giver Liva mening, men der begynder også er komme ord som  tak, mad, øjne, hår, øre, hej, mor , far og bad. Apropos bad så kan vi ikke just beskrive det som Livas favorit beskæftigelse, faktisk er det nærmest det værste vi kan udsætte hende for og det går derfor ikke stille af sig. En anden ting som Liva heller ikke er helt vild med er læger og dem måtte hun ellers besøge nogle gang den forløbende måned. Et kig i ørene hos ørelægen, et kig af vagtlægen pga. mellemørebetændelse, et besøg hos egen læge pga. noget mystisk udslæt og sidst et besøg mhp. MFR vaccine og ligesom ved bade tid ja så gik det ikke stille af sig.

Valdemar har fået en gammel laptop sat op ned i stuen som han kan bruge til at spille lidt på. Han suger bare til sig og kan selv starte og slukke spillet lige som han også er blevet bedre til selv at klare sig igennem spillene alene, men det er jo også lidt sjovt at kunne sidde sammen med ham og spille Funkel spil eller hjælpe ham med at løse opgaver i forskellige pixeline spil.

120430_IMG_3394Sidste weekend i April havde vi næsmest alle vores venner på besøg til frokost og om eftermiddagen holdt vi drenge så “Movie night” igen. Det var rigtig hyggeligt. Søndag den 29/4 stod den på konfirmation. Victoria blev komfirmeret og efterfølgende var vi oppe i Tinghallen hvor der blev holdt en rigtig dejlig fest.

Nok for nu nye billede er lagt i vores nye billede galleri – god fornøjelse 🙂

 

Skriv et svar